Kontakt Vejen Gymnasium & HF

Lektiecafé

På Vejen gymnasium og hf holder vi lektiecafé to gange om ugen, og her kan du få hjælp til både de dagligdags lektier, men også afleveringer og større opgaver. Lektiecaféen er bemandet med både dygtige elever fra de ældste klasser og højt uddannede faglærere.

Denne blanding af elever og lærere til lektiecafé gør, at du som elev i lektiecaféen får hjælp af andre elever, der taler i elevhøjde, og på samme tid kan du altid være sikker på, at du har en lærer, som kan træde til. Udover lektiecafé har vi også ansat både en skrivevejleder og en læsevejleder.

Der er altid mange elever med i lektiecaféen, og derfor er lektiecaféen både et hyggeligt sted at være, og også et sted, hvor du kan få hjælp med dine lektier, hvis du har behov for det. Og i øvrigt er der altid kage!

Top