Kontakt Vejen Gymnasium & HF

Studerende for en dag

Hvordan er det mon at læse på en videregående uddannelse?

Hvordan er studiestedet?

Hvem er de studerende?

Og hvordan er niveauet i undervisningen?

Nogle af svarene kan du måske få ved at blive studerende for en dag, som tilbydes af mange videregående uddannelser – i hvert fald vil du få et autentisk billede af, hvordan det er at gå på en uddannelse.

 

Hvad oplever jeg?

Du følges ad sammen med en studerende, som i forvejen går på uddannelsen, og du kommer til at opleve den studiedag, som den studerende har. Du kan komme til at deltage i undervisning, forelæsninger, frokost i kantinen, læsegruppemøde, projektarbejde eller andre aktiviteter i tilknytning til uddannelsen.

 

Hvad får jeg ud af det?

Du kan forvente at få en fornemmelse af, hvordan det er at være studerende på uddannelsen og samtidig få et indblik i, hvordan uddannelsesstedet er.

 

Hvordan tilmelder jeg mig?

Find uddannelsesstedets egen hjemmeside, hvor der ofte er et link til Studerende for en dag. Hvis ikke, kontakt da uddannelsens vejleder (på uddannelsesstedet) og spørg efter muligheden for at blive studerende for en dag.

 

Kan jeg få dækket min transport?

Nej. Du bærer selv alle udgifter til transport, hvis du vælger at blive studerende for en dag.

 

Jeg har været studerende for en dag - hvad nu hvis ikke uddannelsen var noget for mig alligevel?

Så er du meget velkommen til at kontakte din Studievalgsvejleder, som kan hjælpe dig med at give nye ideer og overvejelser til dit uddannelsesvalg. Du kan kontakte os på www.studievalg.dk/sydjylland

Top